Lejligheden Øst

Lejligheden er beliggende i en ejendom med 3 lejligheder, hvor denne lejlighed er beliggende i stuen mod Øst.
Lejligheden består af stue med alkove med 2 seperate senge, soveværelse, køkken og badeværelse.

Stuen indeholder spisebord med 5 stole og et TV. Til stuen er en alkove med 2 separate senge med forhæng ud mod stuen. Fra stuen er der udgang til lille terasse med bænk, bord og stole. I haven er der en grill.

Køkkenet er med køleskab/fryser, gaskomfur, mikroovn, kaffemaskine og glas, bestik og porcelæn til 6 personer. Der er gryder, pander, knive, toastmaskine; alt hvad der skal bruges.

Soveværelset indeholder en dobbeltseng med gode madresser og et klædeskab. Der er strygejern og strygebræt i klædeskabet.

Der er parkering på grunden.

Haven har bord og stole, parasol og grill til benyttelse for husets 3 lejligheder.

Der er dyner og puder til 4 personer. Der skal medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker.
Lejligheden er ideel til 4 personer.
Der kan modtages DR1 og DR2(hvis vejret er til det) og der er fast opkobling til internet med egen computer.

Huset har franske naboer, 300 m til indkøbscenter, 500 m til den gamle by og middelhavet, hvor der er sandstrand. Der er stort marked hver fredag formiddag fra 9 - 12. Huset ligger placeret så der kan gås til alt, men der er også mange smukke vin og bjergruter rundt om Ste. Maxime hvor man kan køre på cykel eller i bil.

Lejemålet går fra lørdag kl. 13 til lørdag kl. 11.

Ved bestilling betales 1/3 af lejen og 1 måned før lejemålets begyndelse betales restlejen og vi sender ligeledes nøgler.