Lejligheden 1.sal


Lejligheden er beliggende i en ejendom med 3 lejligheder, hvor denne lejlighed er beliggende på 1. sal.

Lejligheden består af stue, soveværelse, køkken og badeværelse, ekstra toilet og værelse.
Stuen
har et stort spisebord med 8 stole og slå ud sofa som er beregnet til 2 sovepladser. Der er TV. Fra stuen er der udgang til en 12 m2 stor altan, hvor der er bord og stole. I haven er der en grill til deling mellem de 3 lejligheder.
Køkkenet
er med køleskab/fryser, komfur med gas- og elblus, mikroovn, kaffemaskine. Der er glas, bestik og porcelæn til 10 personer. Der er gryder, pander, knive, toastmaskine; alt hvad der skal bruges. Der er et lille bord med 2 stole.
Soveværelset
er med dobbeltseng med god madresse, klædeskab, reol og håndvask. Der er strygejern og strygebræt i klædeskabet.
Værelse
med fransk altan med 1½ mandsseng og 2 separate senge med gode madrasser bag forhæng, der er også en lille håndvask. På altanen er der bord og 2 stole.
Badeværelset
har bruseniche, håndvask, bidet, wc, høje skabe med strygebræt og strygejern. Der er vaskemaskine. Der er også separat toilet.

Der er dyner og puder til 8 personer. Der skal medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker.
Der er parkering på grunden.
Haven har bord og stole, parasol og grill til benyttelse for husets 3 lejligheder.
Lejligheden er ideel til 6 - 8 personer.
Der kan modtages DR1 og DR2(hvis vejret er til det) og der er fast opkobling til internet med egen computer.
Huset har franske naboer, 300 m til indkøbscenter, 500 m til den gamle by og middelhavet, hvor der er sandstrand. Der er stort marked hver fredag formiddag fra 9 - 12. Huset ligger placeret så der kan gås til alt, men der er også mange smukke vin og bjergruter rundt om Ste. Maxime, hvor man kan køre på cykel eller i bil.
Lejemålet går fra lørdag kl. 13 til lørdag kl. 11.
Ved bestilling betales 1/3 af lejen og 1 måned før lejemålets begyndelse betales restlejen og vi sender ligeledes nøgler.