Lejligheden 1.sal


Lejligheden er beliggende i en ejendom med 3 lejligheder, hvor denne lejlighed er beliggende på 1. sal.
Lejligheden består af stue, soveværelse, køkken, badeværelse, ekstra toilet og værelse.

Stuen har et stort spisebord med 8 stole og slå ud sofa som er beregnet til 2 sovepladser. Fra stuen er der udgang til en 12 m2 stor altan, hvor der er bord og stole.

Køkkenet er med køleskab/fryser, gas-/elkomfur, mikroovn, kaffemaskine og toastmaskine. Der er glas, bestik og porcelæn til 10 personer. Der er gryder, pander, knive; alt hvad der skal bruges. Der er et lille bord med 2 stole.

Soveværelset har en dobbeltseng med gode madresser, klædeskab, reol og håndvask.

Værelse med fransk altan, 1½ mandsseng og 2 separate senge med gode madrasser bag forhæng. På altanen er der et bord og 2 stole.

Badeværelset har bruseniche, håndvask, bidet, toilet, høje skabe med strygebræt og strygejern. Der er vaskemaskine. Der er også et ekstra separat toilet.

Haven har bord og stole, parasol og grill til benyttelse for husets 3 lejligheder. Der er parkering på grunden.

Der er dyner og puder til 8 personer. Der skal medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker.
Lejligheden er ideel til 6 - 8 personer.

Der er fjernsyn og der kan ses DR1, DR2, TV2 med flere (hvis vejret er til det). Der er trådløst internet.

Huset har franske naboer, 300 m til indkøbscenter, 500 m til den gamle by og Middelhavet, hvor der er sandstrand. Der er stort marked hver fredag formiddag fra 9 - 12. Huset ligger placeret så der kan gås til alt, men der er også mange smukke vin- og bjergruter rundt om Ste. Maxime, hvor man kan køre på cykel eller i bil.

Lejemålet går fra lørdag kl. 13 til lørdag kl. 11.